Mange ryttere oplever situationer, hvor de har svært ved at få deres heste til at reagere på den anholdende hjælp og de skal bruge et kraftigt pres i tøjlen for at få hesten til at sætte farten ned eller standse. De taler om at hesten bliver “død i munden” og de forsøger måske at løse det med et andet bid. I mange tilfælde vil rytteren opleve, at hesten reagerer lidt bedre på det nye bid i starten, men så efter noget tid bliver det til det samme som før. Hvis man skifter til et skarpere bid med udveksling, f.eks et 3 rings bid så vil udvekslingen forstærke presset i hestens mund, så rytteren vil føle at de kan ride med en lettere tøjle, men i hestens mund (og nakke, hvor der bliver lagt øget pres hvis man f.eks spænder en rem underneden på et 3 rings bid) vil presset stadig være meget højt. Måske endda endnu højere end hvis man trak kraftigt i et bid uden udveksling.
Hvordan bliver hesten død for hjælperne?
Når vi bruger udtrykket “død for hjælperne” så handler det ikke om at hesten ikke længere kan mærke biddet eller schenklerne. Det kan den sagtens! Men den har opgivet at finde ud af hvad den skal gøre for at slippe for presset og derfor “accepterer” den presset og holder op med at reagere. Det kaldes tilvænning og heste kan (og skal) tilvænnes til mange ting, men det er en kæmpe ulempe hvis de bliver tilvænnet til presset fra vores hjælpere. Et eksempel på god tilvænning er i hestens tilridning, når den skal lære at have sadel på og få gjorden spændt. Hesten lærer at sadlen og gjorden er der hele tiden og at det ikke betyder noget. Den lærer også at den ikke skal prøve at komme af med sadlen og gjorden. Den tilvænnes altså presset. Men den kan stadig godt mærke, at den har sadel og gjord på. Lige ved siden af gjorden, placerer vi rytterens schenkel. Dén vil vi gerne have at hesten reagerer på! Det lærer langt de fleste heste, og måden de lærer det på, er ved at vi giver efter med schenklen og altså fjerner presset, når hesten går fremad. På den måde lærer hesten at kende forskel på presset fra gjorden, som er der hele tiden og presset fra schenklen, som den kan få til at gå væk, ved at sætte farten op, når den mærker det.
Hvis rytteren kommer til at sidde og drive med schenklerne hele tiden, begynder hesten at blive i tvivl om hvordan den får schenklerne til at gå væk, og måske bliver den tilvænnet til at schenklerne er der hele tiden ligesom gjorden og den holder op med at prøve at få dem til at gå væk.
Så taler man om at hesten er “død for schenklen”.
Det er præcis den samme slags tilvænning, der sker med biddet når hesten bliver “død i munden”. Den kan stadig sagtens mærke presset fra biddet, men hvis den er blevet tilvænnet til, at der er pres og bevægelse i biddet hele tiden, så mister biddet sin betydning og det bliver det ligesom med sadlen og gjorden,- Hesten holder op med at reagere på biddet.
Det kan betyde, at man så skal meget højt op i pres for at få en reaktion fra hesten. Hesten kan risikere at blive tilvænnet til pres i biddet, hvis rytteren f.eks hele tiden bevæger biddet for at holde hesten i holdning, eller hyppigt bøjer hesten af fra den ene side til den anden, så biddet ikke ligger stille i hestens mund ret længe ad gangen.
Sådan træner du hesten til at blive lettere på tøjlen
For at hesten skal blive god til at reagere på en anholdning i tøjlen, så er det vigtigt at tøjlen er let og fremfor alt stille, når hesten ikke skal standse. Rytteren skal være omhyggelig med at holde hånden stille og biddet i ro, mens hesten arbejder og være opmærksom på at give tydeligt efter, når hesten sænker farten. En hest der allerede har oplevet at være tilvænnet for højt pres, har brug for ekstremt tydelig eftergift i den første træningsperiode. Som rytter skal man tænke i at det skal være meget sort/hvidt for hesten. Enten er biddet stille og det betyder “fortsæt det du er i gang med” eller også kommer der en påvirkning/pres fra biddet,som hesten kan fjerne ved at sænke farten. Hvis du som rytter hele tiden husker, at hesten søger derhen hvor eftergiften er og du er bevidst om hvornår du lægger signal/pres og hvornår du giver efter igen, så kan hesten lettere gennemskue hvilken adfærd du ønkser fra den.
Sådan kan man enkelt og struktureret lære sin hest, at når den mærker et pres i biddet, kan den slippe af med presset igen, ved at sænke farten. Hesten vil hurtigt begynde at reagere korrekt på en let anholdning i biddet og hvis man undgår at komme til at tilvænne den til presset, får man aldrig brug for skarpere bid.
Denne artikel blev oprindeligt publiceret 17.02.2015