Om BBH - Susan og Clara

Om Blue Berry Hill

Hvor mange gange om dagen tænker du på din hest?

Hvor mange timer af dit liv bruger du sammen med din hest?

Hvor mange økonomiske ressourcer bruger du på dit hesteliv?

Hvor meget RIDEGLÆDE har du og din hest?

Rideglæde for os

RIDEGLÆDE for os, betyder at rytteren har en klar følelse af at HESTEN også har lyst til at være med.- På banen, i skoven, til stævnet, i hallen osv.

Hvis du drømmer om mere RIDEGLÆDE, og mere ro i maven i forhold til din hest, så er du kommet til det helt rigtige sted.

Vi tror på at enhver hesteejer, træner og rytter, gør det bedste de kan med de forudsætninger de har til rådighed.

Vi tror også på at hestens medfødte instinkt for at samarbejde, betyder, at den også gør det bedste den kan, med de forudsætninger vi mennesker giver den.

Vi ved, at jo bedre du forstår din hest og dens signaler, desto færre frustrationer og desto mere RIDEGLÆDE vil der være for både hesten og dig.

Derfor vil vi gerne invitere dig til at gå på opdagelse her i vores vidensunivers, hvor du finder mange timers inspiration til forskningsbaseret træning, der med blide metoder og respekt for hestens som et selvstændigt individ, giver et bud på effektive og langtidsholdbare løsninger.

Bliv inspireret i vores vidensunivers

Susan og Clara

Susan Kjærgård

  • Jeg brænder for at revolutionere ridesporten og den måde vi træner hestene på i dag.
  • Jeg uddanner kompetente rideinstruktører, der er med til at trække ridesporten i en mere evidensbaseret og hestevenlig retning.
  • Jeg tror på at ridesporten, for at overleve i fremtiden, bliver nødt til at tilpasse sig højere etiske standarter for måden vi håndterer og træner dyrene på.
  • Jeg står i forreste række til at hjælpe med at formidle træning der er både indfølende og effektiv på samme tid.
  • Jeg tror på, at ridning kan være en berigelse for hestens tilværelse, såfremt vi arbejder respektfuldt og med forståelse for hestens naturlige behov og fysiske formåen.

Træningsfilosofi - det tror jeg på

Rideglæde kommer i mange former, men én fælles beskrivelse er, at det opleves når hesten også har lyst til at være med i træningen. Det kan være på konkurrencebanen, i skoven, i hallen, fra jorden, på folden og alle andre steder vi kan befinde os med vores hest. BBH-træning handler om at motivere hesten til at synes godt om træningen, så træningen og ridningen bliver et respektfuldt partnerskab. Der er altid en årsag hvis vores heste udviser uønsket adfærd og BBH- træning fokuserer især på at kigge bag om symptomerne og finde den bagvedliggende årsag til adfærden... 

Læs hele træningsfilosofien her...

Mit liv med hestene

Heste har været en del af min sjæl, altid, og jeg har arbejdet professionelt med heste siden jeg var 19 år gammel. Jeg har tilredet heste, omskolet heste, fremvist heste og gennem 14 år på landsholdet i ridebanespringning konkurreret på et utal af heste over hele verden. Da jeg var juniorrytter med tasken fuld af store drømme og ambitioner, fik jeg at vide at jeg aldrig ville blive til noget i denne sport, når min forældre ikke var rige. Men det blev løgn,- Min højeste placering på verdensranglisten var som nr. 76 og jeg er stolt over at alle mine GP-placeringer er opnået på heste jeg selv har trænet fra bunden. Jeg udviklede tidligt interessen for at finde ind til de såkaldt ”vanskelige” heste og finde andre veje at gå, når hestene ikke trivedes med det gængse.

Susan og Stella nyder roen efter træning

Gennem de seneste 15 år, har jeg uddannet mig intensivt indenfor hestens adfærd og fysik og det har givet mig et vidensbaseret fundament for at sortere i de træningsmetoder jeg er vokset op med.

Min passion

Det er min livspassion at hjælpe ryttere til at forstå hvordan verden ser ud fra hestens synspunkt og derved lære at ride og træne med større indføling og respekt - gennem

  • Basisinstruktørerne
  • Undervisning
  • Foredrag
  • Kurser

Og vores aktive blog deler jeg viden, der hjælper ryttere med at finde langtidsholdbare træningsmetoder, der skaber sunde og holdbare heste med masser af RIDEGLÆDE.