juni 1

Derfor bliver din hest stiv

Et stabilt basisfundament, er en forudsætning for alle former for ridning

Mit fokus i denne artikel er ikke på en bestemt gren indenfor ridesporten. Forstået således, at dette er relevant for dig, uanset om du rider dressur, spring, military eller noget helt fjerde. Denne artikel har til formål, at give dig viden om elementerne i et sundt basisfundament– hvilket er vigtigt fordi, det er en forudsætning for alle former for sund ridning. Udover at forklare om selvbalance, som en del af basisfundamentet, har artiklen også til formål, at få dig til at reflektere over nogle helt grundlæggende elementer i din ridning. Hvis du har oplevet din hest slår fra, skyder skuldrene, ikke er ens på begge volter eller har andre ride problemer, så er det vigtigt du læser denne artikel.

Hesten i selvbalance

Først og fremmest er det vigtigt, at have forståelse for nogle helt grundlæggende ting omkring hestens muskulatur, for at kunne tilrettelægge træningen og kende forskel på forskellige typer af muskelarbejde. Hestens muskelgrupper har forskellige opgaver og deres struktur er forskellig alt efter hvilken opgave de skal udfylde. Stabiliseringsmuskulaturen, sørger, som navnet antyder, for at stabilisere hesten. Det er mindre muskelgrupper, som sidder tæt på knoglerne, har flere langsomme fibre og er mere senede end f.eks. bevægelsesmuskulaturen. Når jeg taler om stabiliseringsmuskulaturen er det primært hestens korsetmuskler, som sidder tæt inde omkring rygsøjlen og som er afgørende for, at hestens krop er i balance og at hesten kan bære sin rytter i selvbalance. Det er stabiliseringsmuskulaturen, der skal “holde sammen på hesten” når resten af dens krop skal skabe bevægelse væk fra hestens centrum.
Bevægelsesmuskulaturen til gengæld, har til opgave at skabe netop bevægelse. Mange af de store udvendige bevægelsesmuskler, er dem vi kan se og mærke direkte når vi kører henover hesten med en hånd. Disse muskler indeholder flere hurtige fibre end stabiliseringsmusklerne og de er mere fleksible (bløde) når de er sunde.
Det er vigtigt du er bevidst om forskellen mellem disse to muskelgrupper.

Før og efter billeder af to heste
Billedtekst: Vi kan se de store bevægelsesmuskler udvikles jævnt når kroppen trænes sundt

Hvis du rider din hest og forlanger at bevægelsesmuskulaturen skal arbejde mere end hvad du har aktiveret og styrket stabiliseringsmuskulaturen til, så vil hestens krop blive nødt til at finde en anden måde at stabilisere sig på. Her kan bevægelsesmuskulaturen gå ind og forsøge at stabilisere hesten, så hesten ikke mister balancen og skelettet kommer i belastende yderstillinger. Dette vil bevirke at bevægelsesmusklerne trækker sig sammen, bliver hårde og dermed ikke skaber den samme bevægelse hos hesten, som det ellers er deres opgave at gøre. Din hests bevægelsesmønster vil dermed blive begrænset. Dette vil du som rytter opleve som stivhed, der kan komme til udtryk på mange måder f.eks forringelse af gangarter, manglende fremadsøgning, modstand på tøjlen, stor forskel på volterne, hesten løber, modvilje mod at bøje og lave sideførende arbejde, anspændt springning, problemer med bagkanter på oxere og meget meget mere. Alt sammen indikationer på at din hest ikke er i selvbalance, som den bør være.

Et typisk eksempel på stivhed og manglende stabilisering hos hesten, kan du opleve når du skifter volte indover midten. Når du skifter fra den ene volte til den anden lige på midten, hvor hesten bliver rettet ligeud, vil du opleve din hest føles mindre stabil fortil eller måske direkte slår fra. Ofte vil dette opleves som et moment, indtil du får drejet hesten til den anden side og hesten ikke længere behøver holde sin krop lige i midten, men kan “læne sig” til den ene side. Dette er en direkte indikation på at hestens basisfundament ikke er stabilt nok. Din hests stabiliseringsmuskulatur er altså ikke styrket nok, til hele tiden at holde “midterkroppen” på det samme sted mens resten af kroppen bevæger sig i forskellige retninger.

Et sundt basisfundament

Hos BBH er ligeudretning et afgørende element i ridningen og træning af heste. Det betyder at hesten skal kunne gå på en lige linje, med en lige hals, for let tøjle og holde sin krop selv, uden at falde hverken forover, gå i stå eller glide til nogen af siderne– den skal være i selvbalance. Den lange, og i nogle tilfælde lave, hals, stiller store krav til hestens selvbalance og for at den kan arbejde med en god funktion i kroppen, skal den lære at aktivere sin stabiliseringsmuskulatur. Den bliver nødt til at skubbe sit tyngdepunkt lidt bagover, for at undgå at blive trukket med frem over forparten, når halsen rækkes ud og det kan den kun med sin stabiliseringsmuskulatur. Halsen er hestens balancestang, så jo bedre den i starten af sin træning, har frihed til at bruge halsen til at balancere, desto bedre kan den opbygge og styrke sin selvbalance uden at blive nødt til at kompensere.

Måne
Billedtekst: Unghest under tilridning arbejder med stabilisering og at holde tyngdepunktet tilbage når halsen rækkes frem.

Som nævnt, er denne viden afgørende for din ridning, så du ikke kommer til at stille for høje krav til bevægelsesmuskulaturen, før hesten har et sundt basisfundament med en god selvbalance og en stærk stabiliseringsmuskulatur. På den måde undgår du at din hest bliver stiv og modvillig.


Ridning og træning af hesten indeholder dog langt mere end “bare” ligeudretning og det er særligt vigtigt at du tænker over at der er forskellige typer af træning. Det er vigtigt, at du skelner mellem smidiggørende øvelser i din ridning og så træning af stabiliseringsmusklerne. OG, at du sætter den rigtige træning i gang.

Som et eksempel kan vi tage udgangspunkt i overgange fra skridt til trav. En øvelse, der ofte anbefales hvis hesten har tendens til at slå fra i overgangen, er at lave overgange direkte fra en versade eller rundt på en mindre volte. Hvis du laver en overgang fra skridt til trav, mens du laver versaden (eller lige når du afslutter den), så oplever du måske at hesten stadig beholder sin form i halsen. Dette kan skyldes, at dele af hestens krop enten aflastes eller aktiveres, fordi den rides i bøjet form. Man kan sige, at du hjælper hesten med at kompensere for manglende træning af stabiliseringsmusklerne. Hvilket ikke er optimalt i det fulde træningsperspektiv. Laver du samme øvelse, hvor hesten er ligeudrettet, og oplever du at den slår fra eller mister retning, så ved du at der er brug for mere stabiliseringstræning. Du kan godt bruge versaden eller bøjningen i en periode, for at hjælpe hesten bedre ind i overgangene, og så er det vigtig,t at du hele tiden har for øje, at hesten skal blive mere og mere ligeudrettet og ens i begge sider. Når din hest er stærk og symmetrisk i stabiliseringsmuskulaturen, vil den kunne løfte sig selv ind i en overgang, selv når den er ligeudrettet. At ride en helt lige linje, på en helt lige hest, der kun skal guides og ikke fysisk støttes/bæres af rytteren, er en langt sværere opgave for de fleste ekvipager, i praksis end i tanken. Det er derfor vigtigt at se forskellen mellem det laterale arbejde, hvor du smidiggør musklerne, og så den målrettede træning af stabiliseringsmusklerne, som i sidste ende er afgørende for din hests præstationer. Begge dele har en effekt og din opgave er at udvælge efter hestens behov.

Sarah og Ludwig
Billedtekst: Ligeudretning i hjørner, hvor hesten trænes til selv at holde sporet, styrker selvbalancen.

Hvordan træner du din hest ved at ride ligeud?

Hos BBH fokuserer vi på vigtigheden af et sundt basisfundament, før alt andet. Uanset hvilken type ridning du dyrker, er dette en grundlæggende og vigtig træning, som alle ryttere kan benytte. Når du har fokus på at ride ligeudrettet og træne hestens stabiliseringsmuskulatur og derved styrke dens korset, bliver du bedre til at løse Jeres ridemæssige udfordringer og det er vigtigt at du ved hvorfor de forskellige øvelser virker godt eller skidt.


Forestil dig, at du har en hest der er stiv i siderne. Ofte vil du få at vide, du skal ride mange ottetaller og volteskift for at smidiggøre den. Men dette er ikke en god øvelse, hvis årsagen til stivheden kommer fordi, din hest er svag i sit korset og bruger bevægelsesmuskulaturen til at stabilisere sig. Så vil de mange volteskift (bratte retningsskifte) udfordre hestens balance og du vedligeholder stivheden. Måske føles hesten lidt bedre mod slutningen af lektionen, men næste dag er den lige så stiv igen, fordi du ikke har ændret på årsagen.

Det du kan gøre i stedet, er at fokusere på, at ride hesten på samme store volte, med en meget lille grad af bøjning, i samme tempo mange volter i træk, så du ikke udfordrer dens balance med retnings og temposkifte. Ved at gøre dette, får hesten tid til at finde balancen og aktivere sin stabiliserende core muskulatur. Og så skal hesten ikke bruge sin bevægelsesmuskulatur til at stabilisere kroppen og den kan begynde at afspænde de steder, der har spændt op og er blevet stive i kompensation for korsetmuskulaturen. På den måde kan du opleve at hesten igen bliver blødere i bevægelsesmuskulaturen.

Nogle heste, især dem med en meget svag stabiliseringsmuskulatur, føles meget slingrende når de ydre muskler begynder at slippe og rytteren ikke længere støtter på tøjlen. Det føles ofte ubehageligt for rytteren, som let kan fristes til at skabe noget “støtte” til hesten via tøjlen og schenklen. Her er det vigtigt, at du som rytter ved, at det “kun” er fordi der er behov for, at hesten lærer at aktivere sin stabiliseringsmuskulatur og finde den sunde selvbalance. Med en let tøjle og få blide anvisninger til at beholde retning og tempo, kan du motivere og træne hesten til at få aktiveret sin core og dermed styrke hestens stabiliseringsmuskulatur så den kan bringes i selvbalance.

Stella springer oxer
Billedtekst: Også springheste har stort behov for en stabil selvbalance

Har du en hest med store gangarter, som du oplever værende meget, eller påbegyndende, stiv, bør du have særligt fokus på at nedsætte tempoet når du rider. Derved får hesten mulighed for at skabe aktivitet et andet sted i sin krop end i lemmerne, og her vil den få bedre mulighed for træning af stabiliseringsmuskulaturen. Mange ryttere oplever det som om at hesten ikke arbejder nok/går og slasker, men i virkeligheden er stabiliseringstræning langt hårdere arbejde end bevægelse. Du kan sammenligne det med forskellen på at lave planken og hoppe sprællemænd, hvis du selv træner. Du vil opleve at planken er væsentlig hårdere efter kort tid end at hoppe sprællemænd, på trods af du bevæger dig mere, og hurtigere når du hopper sprællemænd. Og det er præcis det samme, du skal huske på, når du træner din hest på denne måde.


Øvelser på staldgangen

Et andet vigtigt element at tage med, er at din træning sagtens kan starte på staldgangen. Særligt for heste der har en svag stabiliseringsmuskulatur, kan brystkasseløft, rygløft og bækkenvip (tal med din dyrlæge om hvordan du laver dem med din hest) være rigtigt gavnlige inden du rider. Hvis hesten ikke kan løfte sin ryg stående på staldgangen, hvordan skal den så forventes at kunne det, med rytter på i bevægelse? Når du laver løfteøvelserne, stimulerer du de nervebaner, der skal sende besked ud og aktivere musklerne. Du “vækker” altså de områder af kroppen, som du ønsker at hesten skal bruge i træningen, samtidigt med at øvelserne hjælper med at opbygge styrke gennem gentagelser. Når din hest er god til alle de 3 slags løft, kan du begynde at udfordre den ved at lave øvelserne, mens du løfter et forben eller et bagben. Du vil sikkert opdage at din hest har lettere ved at balancere sig på den ene side af kroppen og så gælder det om at være flittig med gentagelser, fordi den ubalance du ser på staldgangen også vil følge med over i ridningen.

Fysioterapeut og ph.d Narelle Stubbs
Billedtekst: Fysioterapeut og ph.d Narelle Stubbs demonstrerer stabilitetsøvelser på staldgangen

Vi anbefaler også at du påtænker træning for hånden uden rytter og evt. longering, som en del af din faste træning. Når hesten ikke har rytter på, så stiller det ikke samme krav til stabiliseringsmuskulaturen, fordi der ikke er vægt på hesten, som den skal arbejde med og den skal ikke tilpasse sig rytterens balancepunkt. Når din hest er ved at være oppe på et nogenlunde niveau i forhold til selvbæring, kan du kombinere træningen, så du i ridningen stadig fokuserer primært på stabiliserende træning og så kan du bruge træningen fra jorden til at introducere mere sideførende arbejde, volteskifte og runding.

Vi bruger denne træningsform meget, og den er også rigtig effektiv til heste som skal omtrænes eller har tilridningsproblemer. Jeg kan opleve at få en hest i træning, som har store adfærdsproblemer under rytter. Efter en periode udelukkende med træning fra jorden, stabilisering, balance og koordinering, så opleves hesten helt anderledes i ridning og adfærdsproblemerne mindskes eller forsvinder. Problemer med at stå stille for smeden, kan også stamme fra dårlig balance og manglende stabilisering. Du må derfor aldrig undervurdere værdien af træning for hånd eller i longe til at opbygge et sundt basisfundament.

Monday i longe på græsmark
Billedtekst: Det kræver både koordinering og stabilitet at longere på varierende underlag

Mangler i hestens basisfundament

Når din hest så har en stærk korsetmuskulatur – når den er i selvbalance. Så er tiden kommet, hvor det er gavnligt at lave flere ottetaller og volter, tempo,- og retningskifte. Herved bliver din træning mere dynamisk, og hesten får mulighed for at bruge sin stærke stabiliseringsmuskulatur til at balancere kroppen, mens bevægemusklerne arbejder dynamisk med netop bevægelsen.

Den gode selvbalance sikrer at din hest nu kan håndtere volteskifte og mere bøjning. Den kan koordinere og balancere sideførende arbejde med frie bevægelser og du oplever at hesten ikke længere skyder skuldre og er blevet stabil i sit tempo. Gradvist kan du nu øge kravene til bevægelsesmuskulaturen ved at gøre volterne mindre og overtrædningen i det sideførende arbejde større. Du kan bede om større øgninger, der giver længere skridt og mere svævemoment og du kan gøre dine afkortninger mere tydelige. Din hest kan håndtere højere og bredere spring og du kan balancere den på sværere linjeføringer. Det der er vigtigt, er at du ikke overtræder grænsen for hestens stabiliseringsmuskulatur, men sætter kravet ned, så snart du mærker at hesten ikke kan bevare sin selvbalance igennem opgaven.

Et sundt basisfundament er en forudsætning for, at du kan ride øvelser, springe mv. – det er en forudsætning for at det bliver godt når du rider. At det føles godt for dig, men også at det er godt og sundt for hesten. En stærk stabiliseringsmuskulatur, betyder at hver enkelt muskel, laver det arbejde den er designet til.

Når jeg i hverdagen, ser heste med problemer i ridningen, typisk af den art som er nævnt igennem artiklen, så er det fordi der er huller i hestens basisfundament. Det er fordi hesten ikke er i selvbalance, fordi den ikke er stærk i sit korset. Det er derfor afgørende for hestens præstationsniveau og holdbarhed fremadrettet, at dette er på plads. Ellers går det ikke kun udover ridningen, det går også udover hestens bevægelsesmuskulatur, hvilket kan bevirke at hesten får en stiv gang eller at den bliver direkte halt.

Din hest er stærk – når du kan fjernes med Photoshop!

Der er flere ting der fortæller dig om din hest har fået stærk stabiliseringsmuskulatur. At du gennem din træning, har opbygget et solidt basisfundament, som du nu kan bygge videre på. Først og fremmest skal hesten kunne holde sin egen krop, selvom du har løse tøjler. Forestil dig at man fjerner rytteren fra hesten med Photoshop, så skal hesten gå på en måde, som den selv vil kunne bibeholde over et par skridt. Den skal være i selvbalance. Hvilket vil sige, den ikke skal “falde fra hinanden” hvis rytteren forsvinder. Dette må ikke forveksles med, at du som rytter ikke må hjælpe din hest under ridning. Du både må,- og skal- guide den. Men du skal ikke have følelsen af, at du fysisk bærer din hest. Hvis du har den følelse, er din hest ikke i selvbalance. Hesten skal altså kunne holde tempo og retning og fortsætte uhindret et par skridt uden rytteren, for at du ved, at du gennem grundtræningen har opnået en hest med et stærkt korset.

Hanne
Billedtekst: Hesten skal kunne holde sig egen krop, hvis du fjerner rytteren.

Selvbalance handler ikke om at hesten skal være samlet eller tage bæring på bagparten. Det handler om et grundlæggende træningselement, som vil være afgørende for hestens videre uddannelse og formåen. Og som er en forudsætning for at hesten nogensinde kan nå til et sundt niveau af samling og bæring. Dette fordi en hest i selvbalance med en stærk stabiliseringsmuskulatur, har et optimalt bevægelsesapparat, og dermed har de bedste forudsætninger for at arbejde sammen med sin rytter. Når din hest ikke skal kompensere for manglende grundtræning, så har den større mulighed for at udføre det du ønsker af den. Derfor bør arbejdet med det sunde basisfundament ses som en forudsætning for al anden træning af hesten hvis hesten skal være sund og holdbar.

Artiklen oprindeligt publiceret 26. okt. 2016

Læs også HER om hvorfor det er vigtigt ikke at bøje hesten for meget af.

Susan og Monday i trav

Læs også