Du skal i gang med dagens ridning og din hest føles stiv og tung på tøjlen… Derfor starter du med at bøje den godt af til begge sider.. Måske er den lidt mere stiv til den ene side, så der bøjer du den ekstra af og du arbejder helt sikkert også en masse med dit indvendige ben, mens du tager igennem på indvendige tøjle, for at få hesten til at ”give slip”… Højst sandsynligt, så bruger du den første del af alle dine rideture på denne rutine.. Måske suppleret med lidt besværligheder med, at hesten skyder skulderen ind eller ud af volten og hvis din hest har haft fri, så skal der ofte endnu mere arbejde til, for at få den bøjet igennem, inden den giver efter/går til biddet/bøjer nakken etc.
Når vi rider og påvirker vores hest til at indtage bestemte positioner og bevæge sin krop med vores vægt fordelt ovenpå dens ryg, er det vigtigt at vi tænker på at hele hestens krop skal ”hænge sammen” som en samlet enhed.. For mig betyder udtrykket at ”hesten hænger sammen”, at hele dens rygsøjle, fra den første nakkehvirvel, ned gennem halsen, brystkassen, ryggen, lænden og ud til halehvirvlerne er forbundet på en naturlig og ubrudt linje. Hestens rygmarv løber inde i alle hvirvlerne og stikker nerveforbindelser ud mellem hver hvirvel, så hvis rækken af hvirvler bliver brudt, svarer det til at have en vandslange med et for skarpt knæk. Så kan vandet ikke løbe frit fra den ene ende til den anden og ligesådan er det med hestens rygsøjle. Der må ikke være knæk på linjen, hvis beskederne til hestens muskler skal kunne komme uhindret ud til alle områder af kroppen og der skal være fri passage for at energien kan flyde frit fra den ene ende af hesten til den anden gennem hele hestens krop.
LEGETØJSBILER OG BRIO TOG
Når jeg holder foredrag og workshops, sammenligner jeg gerne hestens hvirvelsøjle med denne række af magnetbiler.. (Du kender måske også konceptet fra en Brio togbane.)Hvis rækken er lige, kan jeg let køre bilerne frem og tilbage og hvis jeg former en blød bue, hvor alle bilerne har samme vinkel, kan jeg også let og flydende køre dem frem og tilbage.. Problemet med flowet, opstår i det sekund, jeg får vinklet rækken for meget, for så vil bilerne glide ud til siden og flowet gå i stå, når jeg skubber på den bagerste bil og forsøger at sende rækken i bevægelse.
Biler på en lige linje. Biler på en buet linje
Biler på en knækket linje. Biler på en linje med kompensation.
Billedet til højre illustrerer hvordan hesten ofte kompenserer længere nede i kroppen, og f.eks vil skyde bagparten ud af volten, hvis forenden trækkes for langt ind.
Det er PRÆCIS dette der sker inde i hestens krop, når halsen bøjes for meget i forhold til resten af hestens krop. Hesten har 7 halshvirvler og den sidste af dem, altså nr. 7 kobler sammen med den første af brysthvirvlerne, som hesten har 18 af. (Brysthvirvlerne er alle dem, der har ribben og de tæller både de forreste, der danner lansemærket og dem der ligger i sadellejet, som vi i daglig tale ofte refererer til som ”ryghvirvlerne” og fortsætter hele vejen ned til lændehvirvlerne).
Når hesten overbøjer i halsen, så brydes forbindelsen mellem nr. 7 og nr. 1,- altså får vi et ”knæk på slangen” lige i overgangen fra halsen ind til hestens brystkasse.. Denne “afkobling”, påvirker både flowet gennem hele hesten og selvfølgelig også effekten i hestens brystkasseophæng. Hestens affjedring i brystkassen og dens evne til at løfte brystkassen, er alfa og omega for at hesten kan få mulighed for at træde bagbenene længere ind under sig. Hvis hesten starter træningen med at ”brække forbindelsen af” mellem halsen og brystkassen, så skaber det spænding, skævheder og i mange tilfælde kompensationer i hestens brystkasse og det modvirker direkte målsætningen om, at flytte vægten fra hestens forpart til bagpart gennem træningen.
FORPARTENS KONSTRUKTION
Inden vi kommer til, hvorfor det kan føles godt i hånden hos rytteren når hesten overbøjer, så skal vi se nærmere på konstruktionen af hestens forpart. Hos mennesker er det en knogle, kravebenet, der forbinder brystben og skulderblad. Denne knogle findes ikke hos hesten. Hestens krop hænger mellem de to skulderblade og holdes på plads af muskler og bindevæv, der tilsammen danner det, der kaldes thoraxslyngen (eller brystslyngen).
Thoraxslyngen fungerer nærmest som en hængekøje for hele hestens forpart/brystkasse og det er her hesten affjedrer forpartens nedslag i trav og galop (hvis muskulaturen er afspændt og sund) og det er aktiviteten i thoraxslyngen, der afgør om forparten/brystkassen er hævet eller sænket. Hvis hesten er roteret i brystkassen mod den ene side, er skæv i skuldrene, går skævt på forbenene, er meget snæver i bringen eller bøjer halsen for meget af, skaber det ubalance i thorax slyngen og gør det svært for hesten at få løftet forparten. I praksis oplever jeg, at langt størstedelen af de skævheder hesten viser ned igennem kroppen, udspringer af kompensationer fra forparten, fordi halsen og de forreste brysthvirvler i thoraxslyngen ikke er på linje med hinanden. Forpartsbalancen er et utroligt vigtigt, men ofte overset område. Hvis hesten er ubalanceret i forparten, så vil det for det første forplante sig gennem hele rygsøjlen og hestens øvrige muskulatur, men det kan også forstyrre hestens mentalt, da den bliver utryg/anspændt ved at være i ubalance og rytteren skal ofte korrigere når hesten falder enten ind eller ud af volten.
NÅR HESTEN BLIVER TUNG PÅ TØJLEN
Halsen er hestens balancestang og derfor vil ubalancer, ofte give sig udslag i udsving med halsen, når hesten forsøger at genetablere sin balance. Det er en hyppig årsag til at hesten slår fra.
Derfor anbefaler jeg altid, at træningen har fokus på at etablere en stærk selvbalance og symmetri i hestens krop, fremfor at placere/bøje halsen først. Fordi halsens aktivitet er ”bare” et udtryk for det der sker inde i resten af hestens krop. Så når du rider på en hest og den føles stiv/tung på den ene tøjle, så er det højst sandsynligt fordi hesten ikke arbejder i balance ned gennem kroppen. Den har måske roteret sin brystkasse, skubbet en skulder ind eller ud, går på flere spor, skyder bagparten og tager ikke vægten på indvendige bagben. Når hesten kommer i balance og tager vægten på indvendige bagben og balancerer sin krop, vil den blive let i tøjlen igen og rytterens opgave er derfor at lade hånden blive i en blød neutral kontakt til biddet og så ride hestens krop i balance. At bøje halsen af på en hest i ubalance, er som at tisse i bukserne på en iskold vinterdag.
Hvis rytteren med sine anholdninger trækker hestens hals ind til indvendige side, altså bøjer godt af) så vil hesten, efter noget tid finde ud af at den kan få fred i munden ved at dreje halsen og vupti, det føles lettere i rytterens hånd. MEN og det er et kæmpestort men… Det er kun i rytterens hånd, at hesten føles blødere! Hesten “slipper biddet” mere som en adfærd, der frigør den for pres, end som en fysisk respons på at stabilisere sin krop. Hesten bliver nødt til at modspænde og kompensere andre steder i sin krop, når forbindelsen mellem halsen og brystkassen bliver brudt, ved overbøjningen og derfor vil man som ryttere blive ved med at opleve 1) at der stort set altid er behov for at bøje hesten af, for at få den til at føles blød for rytterens hånd og 2) at alle kompensationsmønstrene som skyde skulder, slå fra i overgange, ved volteskift og sidebevægelser, være forskellig på volterne og meget meget mere bliver ved med at dukke op..
Hesten skal naturligvis smiddiggøres til siderne, men halsen bør aldrig bøjes mere end resten af kroppen i bevægelse, hvis du gerne vil bevare et ubrudt flow gennem hesten, en ensartet og let kontakt på tøjlerne og et sundt bevægemønster. Hvis du føler hesten har brug for yderligere smidiggørelse, anbefaler jeg rolige strækkeøvelser på staldgangen, ligesom du ville lave dine egne strækkeøvelser langsomt, blidt og i stilstand. Efterhånden som din hest bliver stærkere og mere smidig i træningen kan du lave mindre og mindre volter, der fordrer mere bøjning og stadig bevare forbindelsen fra mulespids til hale. Også 8-taller, slangegange, slalombuer, overtrædninger, kontrastillinger osv er gavnlige for at smiddiggøre heste, så længe det ikke er hestens hovede, der trækkes fra side til side, afkoblet fra resten af kroppen, men en længdebøjning gennem hele hestens krop.
Jeg er meget taknemmelig for at jeg har fået lov at bruge disse billeder, af en rytter jeg hjælper og som har en hest, der har tendens til at miste forbindelsen mellem halsen og brystkassen især på højre volte.. Rytteren arbejder meget målrettet på at ”dressere” sin højre hånd til at være stille, når hesten bliver tung og lade hele hestens krop komme på en ubrudt linje, så det højre bagben kan komme ind og arbejde og herefter bliver hele hesten blød og forbundet og rytteren får følelesen af at kunne mærke hestens bagben i tøjlekontakten.
For denne hest er det stadig skrøbeligt, så i træningen gælder det om at runde/bøje, meget meget lidt på højre volte, så hesten ikke går tilbage til det gamle mønster med at dreje halsen.. Til gengæld har den brug for at runde sig i ribbenene på højre side ( man kan liiige fornemme hvordan den buler en anelse mod rytterens schenkel, grundet kontrastillingen) men det er vigtigt, at det bliver rytterens indvendige schenkel, der skaber den runding på midten af hesten og ikke rytterens hånd, der trækker halsen ind.
Når dét sker, så er det ikke bare rytterens hånd, men hele rytterens krop, der kan mærke blødheden og fremfor alt, så er det HESTENS krop, der bliver glad.
Artiklen er oprindeligt publiceret 28. juni 2017